Du er sikkert faldet over en del artikler, der beskriver, hvordan man bedst tilegner sig et sprog, man ikke kender i forvejen: det gør man ved at interagere med en befolkning på dagligt plan, der taler dette givne sprog.

Og det skal ikke være i en kunstigt opsat situation, for man kan kun lære så meget i et klasselokale, hvor man er sammen med andre elever eller kursister, hvor man øver sig sammen, begår fejl og bliver bedre og bedre.

Selv hvis underviseren kan tale det givne sprog flydende, så må vedkommende ofte tale meget staccato-agtigt, fordi man skal have alle stavelserne med og måske understrege en vigtigt pointe med sproget.

Men tænk bare på dansk som sprog i det daglige. Hvor tit udtaler man lige alle sætninger fuldendte uden pauser, som de skal gøres, hvis det er helt rigtigt?

Du svarer måske: hver gang eller tit, men prøv så lige at læse nogle at de her sætninger højt for dig selv, hvor du vir-ke-lig ud-taler all-e sta-vel-ser-ne, som man burde gøre det.

Det lyder kunstigt, ikke sandt, selvom det er korrekt?

Det er jo fordi, der er forskel på det talte og det skrevne sprog; det skrevne sprog lægger regler for, hvordan man skal skrive det, men det hænger sjældent sammen med, hvordan man udtaler det – tænk bare på dialekt og accent.

Så hvis man virkelig vil ud og blive klog på sprog, så skal man til udlandet og snakke med folk, se dem snakke sammen og blive klogere på ting som slang og jargon og se, hvordan sproget hænger sammen i det daglige liv med lokalbefolkningen.

Hvis man så virkelig skal blive klog på sproget, så skal man nok spare lidt penge sammen, så man kan tage på flere sprogrejser, for øvelse gør som bekendt mester, så det er bare med at rejse ud og få snakket!